Tilmeld RSS feed
Send os en mail for spørgsmål og lignende

MD Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få rabat og tilbud på varer i særklasse før alle andre:

Frameld nyhedsbrevet - klik her

Bongotrommer

Vi har tilbud på bongotrommer, se vores udvalg i butikken eller her på webshoppen

Gibraltar

Gibraltar hulskærer til frontskindet. Nemt og hurtig. Du kan lave hullet i forskellige størrelser fra 2" til 10" i diameter. Læs mere her

Stemmenøgle

Vi har et bredt udvalg af stemmenøgler. Der er mange meninger om hvordan en stemmenøgle skal være. Se udvalget her

Shaw

Skal du have dæmpet trommerne, så fås der komplette sæt til hele trommesættet. Se dem her

Interview med Mikkel Benn - Et andet instrument

Mikkel-Benn

Mikkel Benn interview

Fra Heartbeat nr. 4

Vi har mødt trommeslager Mikkel Benn, som her fortæller om sit brug af Rolands digitale trommeprodukter.

På trods af elektroniske trommers ind imellem tvivlsomme ry blandt professionelle musikere, er mange dog efterhånden ved at få øjnene op for de mange muligheder, denne form for trommer kan tilbyde.

En af de musikere, som for alvor er begyndt at gøre brug af dem, er trommeslageren Mikkel Benn, som mange har kunnet opleve bag trommerne med Safri Duo og/eller i husorkestret på TV-2’s underholdningsprogram Scenen Er Din.

Mikkel blev uddannet på Rytmisk Musikkonservatorium i København fra 1997 til 2002, og det var i denne periode, han fik øjnene op for elektronisk musik.

Med udspring i dette har Mikkel i de sidste par år kastet sig over Rolands digitale trommeprodukter med slående resultat, hovedsageligt Rolands V-Drum flagskib TD-20.

"Jeg har haft et Roland-trommesæt for mere end 10 år siden, da jeg boede i lejlighed, som en slags øve-sæt, et TD-5 tror jeg. Jeg prøvede også bare for sjov at tage det med ud et par gange, men da var teknologien slet ikke til det endnu. Så prøvede jeg TD-20 og syntes egentlig at der godt, kunne være noget i det.”

”Det er de bedste triggers, der er på markedet, og en rigtigt god platform at arbejde på, synes jeg. Modulet er jo, som alt andet Roland-grej, enormt brugervenligt. Jeg kan slet ikke huske, jeg nogensinde har kigget i en manual, for det hele ligger ligesom dér, hvor det skal være."

Mikkel gør også gerne brug af Roland TD-20 i studiet:

”Jeg har brugt TD-20 til at indspille MIDIspor, og der er det jo genialt. Mest for at få den der ”human feel” med det samme, og også gøre det lidt intuitivt.”

I den drum & bass-inspirerede reggae-duo Skarp, bestående af Mikkel samt musiker og DJ Andreas Wetterberg, bruger Mikkel TD-20-sættet og Rolands samplings-pad SPD-S i samspil med computerprogrammet Live.

”Det er alt sammen musik, vi selv har skrevet, og som er loop-baseret. Vores mål med det har været at forsøge at spille elektronisk musik med samme indstilling som ved en jazz-koncert, hvor man har nogle aftaler, men kan få lov til at spille rundt om tema og melodi og bevæge sig frit i arrangementerne. Den form for fleksibilitet i den elektroniske musik er der ikke ret mange, der har endnu. Jeg har samplet og produceret en masse lyde og lagt ind i SPD-S, som jeg også kan afvikle mens jeg spiller; effekter osv., som kan være med til at give en stemning. Og med Skarp gør vi også det, at han (Andreas Wetterberg) nogle gange optager MIDI fra mig, så der opstår nogle andre beats med nogle andre lyde.”

Mikkel mener ikke, at fordommen om, at elektroniske trommesæt kun hører hjemme i danseorkestre, er berettiget:

”Der er masser, der spiller med store internationale artister, som spiller på TD-20. Og i en TV-produktion for eksempel, er det virkelig noget, der batter på grund af mange overhørsmikrofoner. Sidst, vi lavede Scenen Er Din, var det i et forfærdeligt lokale for trommer akustisk set, og trommerne gik meget i de andre mikrofoner. Der er måske ingen, som har lagt mærke til det, men der spillede jeg på en Roland SPD-20 med to fodpedaler, og det lød sindssygt godt. Det var selvfølgelig i mangel af bedre, for da havde jeg ikke fået TD-20 endnu. Vi laver Scenen Er Din igen fra starten af marts, og nu har jeg både akustisk trommesæt og TD-20, og det er jeg sikker på kommer til at lyde vildt godt!”

Til spørgsmålet om hvorvidt digitale trommer er et fuldgyldigt alternativ til akustiske trommer, er Mikkels holdning helt klar:

”Jeg opfatter digitale trommer som et andet instrument end et akustisk trommesæt, to forskellige ting. Du kan selvfølgelig godt få et digitalt trommesæt til at lyde tæt på et akustisk trommesæt i et PA, men det er ikke interessant for mig. Jeg vil hellere bruge energien på at finde ud af: Hvad er det her instrument i stand til, og hvor kan man bevæge sig hen musikalsk?”

Mikkel forbereder sig i øjeblikket til pladeindspilning med Søren Bregendal fra C21, skal snart i gang med endnu en runde af Scenen Er Din, og komponerer og indspiller endvidere med The Pickup Artists bestående af Mikkel samt Noah Rosanes udelukkende på akustisk trommesæt, el-guitar og sang.

Tilbage til oversigt