Tilmeld RSS feed
Send os en mail for spørgsmål og lignende

MD Nyhedsbrev

Tilmeld dig til vores nyhedsbrev og få rabat og tilbud på varer i særklasse før alle andre:

Frameld nyhedsbrevet - klik her

Bongotrommer

Vi har tilbud på bongotrommer, se vores udvalg i butikken eller her på webshoppen

Gibraltar

Gibraltar hulskærer til frontskindet. Nemt og hurtig. Du kan lave hullet i forskellige størrelser fra 2" til 10" i diameter. Læs mere her

Stemmenøgle

Vi har et bredt udvalg af stemmenøgler. Der er mange meninger om hvordan en stemmenøgle skal være. Se udvalget her

Shaw

Skal du have dæmpet trommerne, så fås der komplette sæt til hele trommesættet. Se dem her

Interview med Nephews Søren Arnholt

søren-arnholt

Søren Arnholt, trommeslager i Nephew

Fra Heartbeat nr. 4

“Sættet er min fæstning - min lille borg. Der kan jeg sidde lidt hævet over de andre og styre slagets gang”.

Søren Arnholt befinder sig tydeligvis storartet bag sit trommesæt på scenen med bandet Nephew. Og hvorfor skulle han ikke også det? Publikum elsker dem igen og igen. Plade efter plade. Og ved sin side har ridder Arnholt den tro væbner, bassisten Kasper Toustrup.

“Anmelderne har kaldt os ting som ‘Det nådesløse drive’ og ‘Danmarks bedste rytmegruppe’. Og det er egentligt lidt paradoksalt, for ingen af os kan særligt meget rent teknisk. Jeg er autodidakt og har for eksempel aldrig lært at lave paradidler, og hvis jeg sad i en konkurrence om at spille svære tekniske ting, så ville jeg helt sikkert tabe. Det så jeg tidligere som en svaghed, men nu rendyrker jeg i stedet det, jeg kan. For eksempel er jeg stabil som ind i helvede”, fortæller Søren Arnholt.

Trommeslageren er fundamentet

Det er onsdag formiddag. Hvide gummisko i forskellige afskygninger står pænt og ordentligt på et lille tæppe i entréen, skægget er velplejet med skarpe kanter, og der ser i det hele taget ud til at være styr på sagerne hos Søren Arnholt. Fra det store vindue i stuen kan vi nyde udsigten over Brabrand-søen i det vestlige Århus, og mens kaffen trækker, spørger jeg, hvordan han ser sin egen rolle i Nephew.

“Musik er som et hus. Der skal være et fundament, man kan bygge ovenpå, og i vores musik er trommeslageren fundamentet. Jeg skal være stabil og swinge godt, det er nøgleordene for mig som trommeslager - det jeg stræber efter“, forklarer Søren Arnholt.

“Jeg gider ikke høre på ‘lire’musik. Altså teknik for teknikkens skyld. Sådan noget kan man godt blive imponeret af, men der mangler jo noget. At Mariah Carey for eksempel spænder over syv oktaver, siger mig ikke det store. Det bliver hun ikke bedre af. Det er som én, der kan drible med en bold 5000 gange på sin fod. Det er jo flot, men hvordan fungerer det på banen?

Allerede som teenager hørte jeg ting som Jean Michel Jarre og Depeche Mode - musik med et systematisk beat. Og på vores nye album er nogen kommet helt i tvivl, om det er en maskine eller mig der spiller. Det tager jeg som en stor ros. Så har jeg gjort mit arbejde ordentligt”.

Den systematik og stabilitet, han stræber efter bag trommerne, går igen, når han lægger stikkerne fra sig. For i civil er det bestemt heller ikke de flashy, vilde og spraglede rock’n’roll attituder, der presser sig på hos Søren Arnholt. Han betegner i stedet sig selv som en praktisk, fornuftig og analyserende type.

Når Nephew levner tid til det, studerer han virksomhedskommunikation, yndlingsspisen er traditionel dansk mad, hvor der ikke er sparet på kødet og bilen er en Opel Astra stationcar. For selv om det også økonomisk går ganske godt for Nephew for tiden, så bliver hans del af pengene ikke klattet væk. Den lille familie skulle nemlig gerne snart kunne flytte i hus med have her i det børnevenlige område.

Det knager i Århus Vest

Så Søren Arnholt lever måske ikke selv livet som glitret rockstjerne. Men inspirerer de ham, hvem er hans forbilleder blandt andre trommeslagere?

Luften over det lave sofabord står stille. Der bliver nippet til bønnen, og det knager længe inde bag de høje tindinger.

“Der er ikke rigtig nogen navne…”

Lidt mere kaffe.

“AC/DC har en stramhed over sig! Ikke fordi jeg har dyrket dem…”

"Nej, der kommer ingen navne. Jo, vent lidt."

"Trommeslageren fra Kent vil jeg fremhæve. Han minder nok om mig i sin spillestil, og pladen Isola har vi lyttet meget til i Nephew. I det hele taget bliver jeg mest inspireret af orkestre frem for bare trommeslageren: Interpol, Depeche Mode, Talk Talk og Kent. Enkeltheden“.

Sled sit sæt op

Når det kommer til grej er Søren Arnholts filosofi også ganske enkel.

“Det skal lyde godt og se godt ud. Det skal udstråle, at det her står jeg inde for, det her mener jeg 100 procent. Og ellers er det som med en bil: Jeg vil kunne håndtere det, men ved ikke, hvad der er under motorhjelmen. Jeg ved aldrig, hvad jeg skal sige, når grejnørderne kommer op og spørger om noget teknisk. Det har bare aldrig rigtig interesseret mig”.

Siden november 2006 har han haft et Drum Limousine trommesæt med på job og er godt tilfreds.

“Før spillede jeg på et Gretsch fra 1973. Det er rigtig flot i champagne sparkle, men det var kommet dertil, at jeg ofte måtte stramme vingeskruerne med en rørtang og fra tid til anden, faldt der en tom ned. Jeg er øm over det sæt og blev bange for, at jeg sled det op, så jeg skulle have et nyt”.

Nyt sæt og flere muligheder

Og beslutningen om, hvilket sæt det så skulle være, var ganske nem og ligetil. “Jeg har ikke noget særligt lydideal, men Laust (trommeslager i D-A-D, red.) havde et Drum Limousine, og det lød fedt. Og vores lydmand var enig”.

Så sådan blev det. Et styk Drum Limousine i silver sparkle til ridder Arnholt fra Nephew. Nu kan sættet følge ham på den rejse ind i effekternes land, han begyndte for et års tid siden.

“Jeg er langsomt gået fra at være en analog trommeslager til nu at spille med trommemodul, pads og tricker. Det giver nogle fede muligheder, og man slipper for at have et stort perkussion setup med på job, men jeg er stadig helt grøn. Vores keyboardmand styrer det for mig”.

Og det får han sikkert lov til en rum tid endnu, for Søren Arnholt har aldrig øvet sig nævneværdigt. Faktisk øver han aldrig alene - kun sammen med de andre i bandet - og han har ikke rørt sættet i en måneds tid nu. Ofte kan der gå længere end det.

“Jeg er altid sprunget over, hvor gærdet er lavest, når det kommer til det at øve sig. I stedet vil jeg have, at det skal lyde af noget med det samme. Men faktisk er det med at øve sig og holde lidt pause fra bandet også et bevidst valg. Når jeg netop i perioder er så meget i Nephew, så er det rart også at kunne trække stikket ud en gang imellem og bare lade det familiære fundament få fokus. For det er helt sikkert hjemmebanen, der gør, at jeg også fungerer godt på udebanen”.

En udebane han kan styre oppe fra sin fæstning. Stabil som ind i helvede.

Tilbage til oversigt